CirkusRummet

Abstimmen 5.0 (Durchschnitt von 12 Meinungen)

CirkusRummet er Svendborgs nye åbne bevægelses- og inspirationslegeplads. Vi inviterer alle ind til at lege med os!!




CirkusRummet er blevet til i kraft af, at flere og flere nye som garvede cirkusinteressede mødtes i Svendborg i løbet af vinteren '14'15 og gav udtryk for behovet for et sted, hvor vi alle kunne øve regelmæssigt, afholde workshops, lave forestillinger og ikke mindst mødes og dele på tværs af genrer og baggrund. Sådan et sted fandtes ikke da i Svendborg Kommune – i hvert fald ikke indenfor de fysiske aktiviteter, vi efterspurgte.

CirkusRummet udspringer af initiativet, Cirkusdagen, der opstod i det det tidlige efterår 2014 i Maskinens lokaler på Dronningholmsvej i Svendborg. Det kulminerede i feb 2015 i samarbejde med kommunens JA-pulje, da vi fik den spanske professionelle jonglør Luis 'El Fontanero' op og give workshop og forestilling. Fremmødet såvel som omtalen var over al forventning - det er en succes, taget lokalerne i betragtning, og efter indbyrdes overvejelser, besluttede vi at søge muligheder for at finde et sted med mere plads til kreativ udfoldelse og højere til loftet.

Udover det rent praktiske i at have et samlingssted, er den klare vision for CirkusRummet ligeså at være et kreativt, levende og legende frirum for børn, unge og voksne midt i Svendborg. At give voksende og voksne borgere en åben, fri og udviklende mulighed for at mødes om al kreations- og fornyelsens moder: LEG

Et af vores nuværende mantra hedder INKLUSION. Vi vil ikke blot forsøge at skabe et mødested for nuværende udøvende artister, men i højere grad gøre en aktiv indsats for at stedet bliver et åbent mødested for alle – folkeskoleelever såvel som asylansøgere. At tilbyde et kulturelt samlingspunkt for satte såvel som udsatte borgere – et sted, hvor vi alle kan mødes på lige fod og inspirere og lære af og med hinanden.

Vi vil helt konkret tilbyde et alternativ til den streamline'ede fitnesskultur. Åbne op for bl.a. motion og idéskabelsen i alle borgeres hverdag. Samarbejde med nuværende og kommende kultur-institutioner og -arrangementer. Vi vil arbejde på at inkludere ikke blot nuværende cirkusudøvende, men i langt højere grad et så bredt som muligt udsnit af Svendborg befolkning. Vise Svendborgs gader og borgere, hvorfor cirkus som kunstform er på vej frem på den danske kulturscene – ALT HVAD VI KAN!

Cirkus og leg er netop omdrejningspunktet i denne forening! Legen er i vores øjne et komplet universelt møde mellem ligesindende – en kreativ proces, hvor alt kan ske (og ofte sker)! Det er dét kreative rum, vi så inderligt gerne vil skabe sammen med jer – alle Svendborgs borgere og alle interesserede udefra! CirkusRummet har som mål at være og forblive INKLUDERENDE i den forstand, at vi tror på, at alle kan lege – om det er i form af kolbøtter, dans, luftakrobatik, jonglering, trylleri etc. så er 'den sjove proces', der er udgangspunktet.

    Performing Arts School, Community Organization, Dance Studio

   www.cirkusrummet.dk

      Facebook

      Frederiksø 2, bygning K, Svendborg, Denmark

Hinterlassen sie einen kommentar




"Entspannen Sie sich mit einem Klick"