eliteSilkeborg

Velkommen til eliteSilkeborgs officielle Facebookside. Her kan du følge med i Søhøjlandets toptalenters præstationer på dansk og international jord og vand




EliteSilkeborg blev etableret i efteråret 2013 som et samarbejde mellem syv lokale idrætsklubber, Team Danmark og Silkeborg Kommune.

De syv idrætsklubber var Silkeborg IF Fodbold, Silkeborg-Voel KFUM, Silkeborg Kajakklub, Silkeborg Roklub, Mountainbike Klub Silkeborg, Silkeborg Ry Golfklub og Silkeborg Orienteringsklub, som i dag har fået selskab af Silkeborg Pigerne og Drengene, Silkeborg Motorsport og Silkeborg Svømmeklub. Flere klubber er fortsat på vej ind i det midtjyske elitesamarbejde.

eliteSilkeborg har til formål at styrke og målrette talentudviklingen for unge atleter i alderen 13-23 år. Det gøres ved at skabe nogle gode rammer for at udvikle et talentmiljø på internationalt niveau, så de unge eliteudøvere bliver i stand til senere at præstere på seniorniveau.

For at lykkes med den overordnede målsætning arbejder eliteSilkeborg ud fra bevidstheden om, at et talent ikke er et fast standpunkt, men er udtryk for et stort udviklingspotentiale, og at det potentiale bedst udfoldes i gode trygge og professionelle rammer.

eliteSilkeborg støtter byens eliteklubber i at skabe de bedst mulige rammer for talentudviklingen af deres unge atleter, ligesom eliteSilkeborg går i direkte dialog med de største talenter for at hjælpe dem til at nå hvert sit potentiale.
eliteSilkeborg arbejder ud fra tanken om, at et fælles mål berettiger enhver indsats.

- eS skal være centralt bindeled mellem de sportsklubber i Silkeborg der ønsker at satse på talentudvikling
- eS skal gennem synergier og samarbejde skabe bedre rammer for udviklingen
- Sportsligt, organisatorisk, økonomisk og politisk skal eS støtte de foreninger og enkelt udøvere der udmærker sig
- eS skal understøtte det arbejde der gøres allerede
- eS skal stille krav til kvalitet, niveau og struktur i de specifikke sportsgrene
- eS skal være behjælpelig der hvor den enkelte forening har mangler eller udfordringer i at kunne leve op til kravene

    Sport, Palestra

   29212040

      JYSKarena, Ansvej 114, Silkeborg, Denmark

Leave a comment


Other in the area



"Find your fav relax venue... in one click"